Gå til hovedindhold

Om festivalen Vilde Teknologier

Oplev inspirerende talks, spændende udstillere fra hele landet og masser
af hands-on teknologi for både børn og voksne. I år gentager vi succesen med en dag
dedikeret til teknologiforståelse for skoleelever.

Indhold

    Humanoidrobot fra Hive hilser stående på Dokk1.

    Vær klar til en spændende og finurlig teknologifestival!

    Festivalen Vilde Teknologier begyndte som Vilde Robotter i 2023 og blev i 2024 udvidet til at omfatte flere teknologier. Over to dage samlede festivalen både fagprofessionelle, private aktører og borgere – store som små – omkring inspirerende foredrag, møder med teknologiske udstillere og hands-on oplevelser med teknologi.

    Fakta om festivalen 2025

    • 13.000 gæster fordelt over tre dage – publikumsrekord!
    • 17 forskellige oplæg og foredrag på fredags programmet med et udsolgt åbningsarrangement.
    • 52 udstillere fordelt både inde på Dokk1 og udenfor. De kom med en lang række teknologiske
      løsninger med alt fra robotkomponenter, løsninger indenfor AI og IoT, robotter i det fri til
      læringsteknologi.
    • Rundvisninger for borgerne i Lödiges parkeringsrobot, DR’s Vejrstudie og bogafleveringsrobotten.
    • Tematiserede rundvisninger til professionelle om bl.a.: AI, sundhedsteknologi og robotter.
    • Aktiviteter for børnefamilier med robotaktiviteter, robothundeshow og kørsel med robotsofaer.

    Fra klasseværelse til virkelighed – tre dage med teknologi

    Igen i år giver vi rum for refleksion og opdagelse af ny viden. Vi giver mulighed
    for hands-on aktiviteter. Vi skaber et vindue for Aarhus Kommunes arbejde med
    teknologiske løsninger og tilbyder en værdifuld platform for dialog mellem borgere,
    udstillere og kommunale ansatte fra hele Danmark.

    Dag 1 - Teknologiforståelse for 6. og 7. klasser

    Første dag inviterer vi klasser og deres lærere til workshops og hands-on
    aktiviteter og gør teknologi tilgængelig, relevant og lærerig – samtidig med at vi
    styrker børns kritiske og kreative kompetencer. Vi zoomer ind på, hvordan der
    kan skabes teknologiforståelse gennem robotter, formidlingsteknologier, AI og
    meget andet.

    Dagen udvikles med relevante aktører i og uden for Aarhus Kommune og giver
    mulighed for, at 6.- og 7.-klasses elever kan få en anderledes oplevelse med
    teknologiforståelse.

    Dag 2 - Vilde teknologier for professionelle fra det offentlige og private

    Andendagen byder på talks, workshops, udstilling og showcases af,
    hvordan vilde teknologier kan bruges i det offentlige, og hvordan samarbejde
    mellem det offentlige og private kan skabe essentiel innovation. Der er
    mulighed for både strategisk og praktisk viden. Mød andre, der arbejder med
    implementering af vilde teknologier i det offentlige og mød op som borger og
    bliv klogere på teknologierne.

    Dagen udvikles med relevante nationale, regionale og lokale aktører og
    giver mulighed for at møde brugen af ny teknologi i det offentlige og stifte
    bekendtskab med projekter mellem det offentlige og det private.

    Dag 3 - En oplevelsesdag for tech-interesserede i alle aldre

    Tredjedagen byder på udstillinger, leg og hands on aktiviteter med og om
    vilde teknologier. Oplev, leg og lær med robotter og droner. Bliv klogere
    på velfærdsteknologi og kunstig intelligens. Få mere kendskab til, hvordan
    teknologier bruges i byen. Se robothunden lave kunster.

    Dagen udvikles med en række aktører, der sammen skaber en god teknologisk
    oplevelse for tech-interesserede i alle aldre.

    Arrangørerne

    Festivalen 'Vilde Teknologier' er skabt i et samarbejde mellem:

    Aarhus Kommune - Innovation, Teknologi og Kreativitet (ITK), DokkX, Govtech Midtjylland, Odense Robotics, Dansk IT, Dokk1, Aarhus Universitet, CitcomAI og en række andre aktører inden for robot- og tech-industrien.

    Bliv partner på Vilde Teknologier

    Vær synlig, når de vildeste teknologier indtager Dokk1

    Festivalleder

    Louise Overgaard