Gå til hovedindhold

Kom bag kameraet hos DR Vejret

Oplev, hvordan man i dag laver tv-udsendelser med hjælp af robotter, når DR Vejrets redaktør fortæller.

Klasse bliver vist rundt i DR Vejrets robotstudie på Dokk1.

På denne rundvisning kan I både høre om, hvordan tv-optagelser har udviklet sig gennem tiden, og hvordan man helt minutiøst indstiller robotkameraerne, så man i dag kan lave en udsendelse helt uden kameramænd.

Hver rundvisning tager ca. 20 minutter, og der er plads til 25 deltagere per rundvisning. Vi mødes foran DR Vejrets studier på Dokk1. 

Rundvisningerne foregår på faste tidspunkter og ligger uden for det planlagte program for undervisningsdagen.