Kom bag kameraet hos DR Vejret
Følg med, når DR Vejrets redaktør viser, hvordan tv-udsendelser produceres med robotter.
På denne rundvisning kan I både høre om, hvordan tv-optagelser har udviklet sig gennem tiden, og hvordan man helt minutiøst indstiller robotkameraerne, så man i dag kan lave en udsendelse helt uden kameramænd.
Hver rundvisning tager et kvarter. Vi mødes foran DR Vejrets studier på Dokk1.
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig - du møder bare op!