Gå til hovedindhold

Universal Robots – den rigtige robot

Universal Robots er verdens bedste industrirobot, og bliver lavet i Danmark. 

Nu har du og din klasse mulighed for at få et kort introduktionskursus til disse robotter. 

Indhold

    Eleverne vil i par arbejde med denne collaborative industrirobot, og gennem workshoppen få mulighed for at bevæge, programmere og løse nogle af de opgaver robotten gør i industrien. 

    Vi sætter workshoppen ind i en verden, som eleverne forstår og selv sætter sig ind i. Vi forsøger på at have en legende tilgang til et virkeligt produktionsapparat. 

    Når vi arbejder med Universal Robots, er det ikke længere legetøj eller forsøg på at modellere virkeligheden. Det er virkeligheden, de er præcise, det er ikke sat sammen af legetøjs moduler, som vi ellers arbejder med i skoleverdenen. Alle vores robotter har tidligere stået og udført opgaver i industrien, som fx pick ’n’ place, svejse eller montere dele på biler.

    Robothus Fyn

    Workshoppen udbydes i samarbejde med Robothusfyn.dk, som holder til på Langeskov skole. Herfra tager vi ud til fynske skoler og laver undervisningsforløb i teknologiforståelse. Vi er tre ansatte, som tilsammen dækker områder indenfor programmering med og uden skærm, 3d-print og lasercut.

    Vi tager både ud til de små elever med særligt tilrettelagte forløb til dem, og ud til mellemtrin og udskolingen, med forløb som tilgodeser deres behov.

    Sidst opdateret: 28. april 2026