No Isolation
Oplev AV1 – en skolerobot, der hjælper børn og unge med at bevare kontakten til undervisning og klassefællesskab under længerevarende fravær.
Hvordan kan teknologi hjælpe børn og unge med at forblive en del af fællesskabet, også når de ikke kan møde fysisk op i skolen?
No Isolation udvikler teknologi, der understøtter elever med længerevarende skolefravær som følge af sygdom eller mistrivsel. På standen kan du opleve og afprøve AV1 – en skolerobot, der gør det muligt for elever at deltage i undervisning og sociale aktiviteter hjemmefra.
AV1 fungerer som elevens plads i klassen og giver mulighed for både faglig deltagelse og kontakt til klassekammeraterne. Teknologien bruges allerede på skoler i flere lande som et redskab til at reducere isolation og understøtte vejen tilbage til skolefællesskabet.
Hos No Isolation er fokus på at bruge teknologi til at skabe nærvær, tilknytning og deltagelse – også når fysisk tilstedeværelse ikke er mulig.