IC Works mikrochips
Få et unikt indblik i mikrochipsenes verden. Se forskellige mikrochips, lær om chipdesign, og oplev en mikrochip indefra gennem VR-briller på IC Works' stand.
Coding Pirates inviterer børn, unge og familier til at udforske teknologi gennem leg, kreativitet og nysgerrighed.
Mikrochips er en usynlig del af hverdagen og findes i alt fra højttalere og høreapparater til computere og mobiltelefoner.
På IC Works' stand kan du komme tættere på teknologien, der driver den moderne verden. Her kan du:
- se forskellige mikrochips
- lære mere om hvordan de bliver designet
- og få et unikt kig ind i en mikrochip gennem VR-briller
IC Works er en af de få virksomheder i verden, der designer mikrochips med open source-værktøjer. Det skaber nye muligheder for innovation og gør det muligt at gentænke, hvordan fremtidens chips udvikles.
Kom forbi standen og få et indblik i en verden, som de færreste kender til, men som har enorm betydning for den teknologi, vi omgiver os med hver dag.
IC Works er til stede både torsdag og fredag.